Jeg har set det samme mønster hundredvis af gange
Dygtige mellemledere, der ikke handler selvstændigt

Det er sjældent et spørgsmål om evner. Det er et spørgsmål om kapacitet, og om en organisation der ubevidst har bygget et system, hvor beslutninger eskalerer opad, fordi det altid har fungeret sådan.
Jeg har arbejdet med ledelse, rekruttering og organisationsudvikling i mere end 25 år – som ansat leder, underviser, headhunter og selvstændig konsulent.
Den erfaring har givet mig et blik for mønstre. Jeg ser hurtigt, hvad der reelt foregår i en organisation, ikke hvad folk siger foregår, men hvad adfærden afslører. Og jeg er direkte nok til at sige det højt.
Grunden til jeg grundlagde Evolia
Jeg har mødt for mange COO’er og produktionsdirektører, der bruger størstedelen af deres tid på beslutninger og opgaver, der burde løses et niveau lavere. Ikke fordi de ikke kan delegere, men fordi ledelseslaget under dem ikke er klædt på til at bære ansvaret.
Det er et løseligt problem. Men det kræver mere end et kursus eller en workshop. Det kræver et målrettet forløb med den enkelte leder over tid, i praksis, tæt på hverdagen.
Det er derfor jeg byggede CORE.
Sådan arbejder jeg
Jeg arbejder direkte og uden omsvøb. Du kan forvente at blive udfordret på dine antagelser om dine ledere, om din organisation og om hvad der reelt skal til for at ændre det.
Jeg bruger ikke færdige modeller, der presses ned over din virkelighed. Jeg starter med din organisation, som den ser ud i dag, og arbejder derfra.
Jeg tager kun opgaver, hvor jeg tror på, at vi kan flytte noget reelt. Derfor starter vi altid med en uforpligtende samtale, hvor vi sammen vurderer om det giver mening.
